Forside

Om Tempelridderne

Ordenens Lov

Templer og Udposter

Ordenens ledelse

Intern

Nationale sider

Kontakt os

Diverse

Hvad er stort og småt?
At stemme sindet
Rigshospitalet
Indlæg i RT Knud Lavard Tempel
Hvem er Tempel Ridder

 

 





Tempelridder Hvad er stort og småt?


Hvem siger, at man behøver at sejle langt ud på havet, for at røre ved dets dybder?
Hvem siger, at bjerget ikke kan opleves, før det er besteget?
Selv den blideste lille bølge kan røbe det største og dybeste hav
Og selv på sletten kan man se og fornemme bjergets storhed.

Den der sidder med et lille barn i favnen kan også mærke livets storhed og kostelighed. En lille babyhånd kan få selv den støreste og stærkeste mand i knæ.
Et lille sennepsfrø vil vokse sig til et stort træ hvor himlens fugle kan komme og bygge rede i dets grenes skygge.
Den store Mester begynder så småt, at man dårligt bemærker det. Men alt mesterens magt, visdom og kærlighed er i DET.
Alt hvad den store Mester gør i det mindste ER kæmpestort.
For den store Mester er Mester for både stort og småt.
Den store mester er den, der gør vores liv både stort og småt.

Hvad er så stort og småt?

Ja Der er småt, når man bøjer sig ned og puster på sit barns sårede finger;
Men det er stort, at man dermed sår tryghedens,tillidens og trøstens lille frø
Det er stort, at man kan redde 10 børn i Afrika fra at dø af dehydrering for simple og små 4 kr.
Det er småt, når man tager sin gamle mor i hånden og hjælper hende over dørtrinnet, som kan være svært for gamle ben at forcere. Det er en lillebitte ting, men det er stort, at man dermed kan lade den gensides afhængighed spire imellem os. Det er stort at passe på dem, der har passet på os som små.
Det er en lille ting, og den sker milliarder af gange, når man lægger sine arme om sin elskede, og for et kort øjeblik lader alt andet være, og uden ord dermed bekræfter, at det er i orden – alt er godt, og alt skal blive godt.
Men det er stort at vide, at et knus og et øjebliks nærvær kan gøre forskellen mellem godt og dårligt lige i DET øjeblik.
Det er småt, når en forvirret dansker folder sine hænder og kvækker et fadervor – det synes nærmest spild af tid, sådan lidt overflødigt, lidt flovt. Men det er stort, at netop i denne lille og ubetydelige situation er  Gud så nær, som havet er, når det skyller blidt ind over stranden, som bjerget er, når man står overfor det på sletten.
Og det er egentligt, det der skal siges i dag. Den store Mesteren vil blot give os tillid til, at selv det MINDSTE er en port til det allerstørste.
Vi har det med at lægge vægt på storhed,  styrke, rigdom og sikkerhed.
Jesus viser os med sit liv, at svaghed, tåbelighed, det ringeagtede og det risikable i langt højere grad er Gud nær, Ved at tale med dem, der ellers var oversete, viste Jesus os, at Gud opsøger os ikke i det ophøjede og fornemme.
Ved at række hånden ud og kærtegne ulækre, grimme og syge mennesker, viste jesus os, det ikke er den, der har magten, der er guddommelig,
men at det er den guddommelige kærlighed, der har magten.
Ved at glemme al beregning og al bedømmelse viste Jesus, at Guds kærlighed synes tåbelig fordi den tilgiver, og underfundig fordi den ikke bekymrer sig om at holde på egen værdighed.
Ved at lade sig nagle til korset og dø så afmægtig, som man kan, viste han os, at hverken klogskab eller magt frelser os fra det, der ødelægger livet – det gør kun det lille sennepsfrø af guddommelig kærlighed, som Mesteren sår i os.
Mesteren selv sår sin kærligheds frø i vores hjerter, når vi bliver født. Det spirer og forgrener sig ud af vores arme, når vi kærligt rækker ud efter hinanden.
Det skyder blomster ud af munden på os, når vi taler venligt og kærligt til og om hinanden.

Når mennesker rækker ud til hinanden, anerkender hinanden, værdsætter hinanden, viser kærlighed og omsorg, da sker det, at Mesterens rige skjult vokser midt i vores liv.
Det begynder ganske svagt og ganske småt. Det er let at overse. Det praler ikke. Det virker svagt og skjuler sig mellem livets tusinde andre detaljer.
For hvad er vi for nogle? Hvad er vi værd? Er vi først noget værd, når vi har den der x-faktor, som gør os sjældne, beundrede og berømte? Og når vi nu ikke har nogen x-faktor, er vi da noget værd overhovedet?
Hvad nu hvis Mesternes X-faktor var at være et svagt, tossegodt og utilpasset menneske, der langt fra søgte det store, men som ville tage bolig helt nede – nede i det mindste, i det uanselige og foragtede?
Hvad nu hvis mesterens x-faktor var det kors, der med al sin afmagt og svaghed røber en kærlighed, der slet ikke lader sig standse, men som spirer og gror og trodser al vores klogskab og alle vores forsøg på at være smarte?
Hvis nu denne x-faktor blev sået midt i verden, nærmest skjult og helt småt. Et kors som x-faktor der gror nede under alting og vokser hele tiden.
Måske skulle man slippe magtens krampagtige greb om alting. Måske skulle man lade mesterens svaghed vokse inde i sig. Vokse ud og vokse op. Blive stor. Ikke fordi VI er store, men fordi mesternes svaghed er stærkere end mennesker, og mesterens tåbelighed er langt visere, end vi kan fatte. selv i den mindste detalje i dit liv ligger der en mulighed for, at det lille frø kan spire og gro. Det skal blot modtages i tro – ikke i tro på dig selv, men på mesteren, Så bliver det stort.

Store Mester vis os dit sind
Åben vores hjerter, så vi kan blive styrket i
Sandhed, Kærlighed, Renhed, Troskab

FSV følge jer mine Brødre

 

 

 

 


 

   

Nyheder:
 
Tilmeld RSS nyheder

 


 

 

Copyright 3dhuset.dk