Forside

Om Tempelridderne

Ordenens Lov

Templer og Udposter

Ordenens ledelse

Intern

Nationale sider

Kontakt os

Diverse

Hvad er stort og småt?
At stemme sindet
Rigshospitalet
Indlæg i RT Knud Lavard Tempel
Hvem er Tempel Ridder

 

 





At stemme sindet til højtid

Det lyder da smukt ikke sandt? – overskriften i denne artikel, kommer fra en udtalelse jeg hørte et par gange, under DR2’s tema-aften om Frimurerne. Den blev udtalt af Frimurer Claus Fonnesbech, og af pressechef Jørgen Brejnegaard Madsen fra Den Danske Frimurerorden. De talte om at ”stemme sindet til højtid”, at en logeaften var en festaften for brødrene. Men hvad betyder det egentligt, og kan vi som Tempelriddere bruge det til noget?

At stemme, kender vi fra flere forskellige sammenhænge. Vi stemmer til et folketingsvalg, hvor vi altså med vores stemme giver udtryk for noget. Vi kender det også fra musikkens verden, hvor medlemmerne af et symfoniorkester, lige inden koncerten tager sin begyndelse, stemmer deres instrumenter en sidste gang, i sidst nævnte møder vi altså begrebet ”at stemme”, som det at bringe i harmoni med, eller at tilpasse til.

For os som Tempelriddere, var det måske værd at tænke lidt nærmere over dette begreb. Tager vi til møde i Templet, fordi det forventes af os, fordi vi skal møde ofte for af få den næste grad? - eller gør vi det, fordi vi har lyst til at mødes med brødrene så ofte som muligt, fordi møderne og ritualerne taler et appellerende sprog til os, og fordi vi gennem møderne i Templet, styrker sammenholdet i mellem brødrene? – forhåbentlig, er det det sidste der er tilfældet, forhåbentlig er det fordi vi har brugt en del af dagen, på ”at stemme sindet” til den højtid som en logeaften er.

For rigtigt mange mennesker, er mandagen en dag, der bare skal overstås, men for os som er Tempelriddere er mandagen faktisk en højtidsdag. Mange mennesker slutter mandagen af med, at side og sumpe foran Tv’et. Men det behøver vi ikke, for os venter der efter dagens arbejde, en festaften med mening, dybde og indhold. Noget vi bør føle os privilegerede over, og som vi bør vise den fornødne respekt.

Når jeg kommer hjem fra arbejde om mandagen, laver jeg en kop kaffe, hvorefter jeg går i badeværelset og påbegynder ”min stemning af sindet” til den højtidsaften der venter. Efter badet, går jeg så i gang med at iføre mig aftenens arbejdstøj, smokingen. At stå en mandag aften og iføre sig en smoking, er yderligere med til at stemme sindet til højtid.

På baggrund af det ovenstående, er det vigtigt at vi holder fast i traditionerne og det højtidelige i det at være Tempelridder. Begynder vi at slække på dette, starter vi på vor Ordens undergang.

Det er jo netop det højtidelige og stemningsfyldte, der får mange til at søge optagelse i broderskaber som vort, men hvis de nye brødre her møder ligegyldighed og laden stå til, i forhold til disse dyder, risikerer vi at miste dem igen, eller at trække dem med ud i ligegyldigheden.

Der er derfor nogle ting vi bør ligge os på sinde, jeg tænker her på disciplin i forbindelse med selve mødet, men også vedrørende vores påklædning. I Tempel salen bør der herske ro, man ”fører sig med værdighed”, man har knappet jakken, og man står ikke og hænger med hænderne dybt begravet i bukselommerne.

Tjeneste og embedsmænd bør inden mødets start, fordybe sig i ritualet til aftenens møde, således at man når mødet starter, er med til at bibringe aftenen en stemning af højtid, i stedet for blot at være en ”oplæser”. Vi bør også vise aftenen og vore brødre respekt, i vores valg af påklædning. Vi bør altid møde op i den påklædning, som er foreskrevet for aftenens møde. Vi ser ofte at påklædnings-reglerne bliver gradbøjet, i en mere og mere afslappet retning. Står vi ikke fast her, kan vi om føje år, se folk møde op i arbejdstøj eller almindeligt hverdagstøj. Jeg minder jer her om en del af den lærdom vi møder i Udposten: ”Den der svigter sin pligt i det små, kan også svigte i det store”, samt den anden betydning af FSV i Udposten, som jeg tolker, som pligten til at se med kritiske øjne på sig selv, forstået som: er der områder hvor jeg kunne gøre mere, for at være en aktiv og inspirerende del af broderskabet.

Dette indlæg skal ses i lyset af den debat vi har haft i Udpoststyrelsen i København, vedrørende forslag til opstramninger omkring disciplinen. Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg hører til ”strammerne” i dette spørgsmål. Jeg så gerne at brødrene i alt, både påklædning og opførsel, viste en logeaften den respekt jeg mener den fortjener. At embedsmændene tog deres hverv med den største alvor, herunder at de i deres del af ritualernes udførelse, var engagerede og velforberedte. Og at man op til en reception lånte et ritual med hjem. Således at man kunne læse det igennem og derved være en del af ceremonien og ikke bare en oplæser.

Vi har af egen fri vilje, sagt ja til Tempel Ridder Ordenen, vi har aflagt alvorlige løfter, lad os derfor vise os værdige til den Orden vi er en del af, og lad os optræde som respekterede rollemodeller, for de nye brødre, der søger ind under Tempelriddernes skærmende kappe.

Ja mine kære brødre, det var så nogle af mine tanker om dette emne. Jeg håber at dette kan være med til at skabe en åben dialog om emnet ude i Templerne og på disse sider.

 

Med broderlig hilsen samt ønsket om FSV

Jan E. Hansen
RT Knud Lavard

 

 

 

 


 

   

Nyheder:
 
Tilmeld RSS nyheder

 


 

 

Copyright 3dhuset.dk