Forside

Om Tempelridderne

Ordenens Lov

Templer og Udposter

Ordenens ledelse

Intern

Nationale sider

Kontakt os

Diverse

Hvad er stort og småt?
At stemme sindet
Rigshospitalet
Indlæg i RT Knud Lavard Tempel
Hvem er Tempel Ridder

 

 





Glæden ved at give

RT Knud Lavard i København, havde i år valgt at give en donation til Rigshospitalets børneafdeling. Onsdag d. 19/12 2007, kunne Mester Flemming Jensen, med assistance fra brødrene Per Kristensen og Jan E. Hansen, så ved selvsyn konstatere hvor megen glæde den slags kan afstedkomme.

Efter aftale, mødtes vi med børneafdelingens leder Charlotte Blix i Hospitalets forhal. Det stod her klart at de mange gaver, gjorde et stort indtryk.

Efter velkomsten, blev vi vist rundt på en del af børneafdelingerne. At mange børn rundt om i landet, skal tilbringe julen på et hospital, er vi nok mange der ikke tænker over i det daglige. Når man bliver opmærksom på dette, forstår man pludselig den glæde vort beskedne besøg var anledning til.

Vi var mødt op med et bredt udvalg af legetøj, herunder uroer, forskellige brætspil, dukker og dukke tilbehør, biler, DVD-film, samt 3 Playstations med tilhørende spil. Vores 10.000 kroners indkøb, fyldte faktisk så meget, at vi måtte låne et post-bur til at transportere de mange ting i.

At vores gaver nok kunne bruges, overraskede os ikke så meget. Men at de var anledning til så megen taknemmelighed blandt personale og forældre, var i sandhed en behagelig overraskelse. Under vort besøg, fik vi ved selvsyn set at børn er børn, og at glæden over at se en masse nyt legetøj også skinner igennem i så uvante rammer som et hospital.

De mange gaver blev fordelt blandt de forskellige afdelinger, således at disse selv kunne disponere over dem. Vi blev dog bedt om at vælge en gave, som Mester Flemming Jensen herefter selv kunne give til et af de indlagte børn. Valget faldt på den Færøske dreng Oli Poulsen, som vi herefter kunne besøge på hans stue med en gave under armen.

Mester Flemming Jensen, som en populær Julemand.

 

Ja, man kan vel sige at baggrunden til vort besøg, som udgangspunkt var lidt trist. Men vi endte nu med at gå derfra med en god fornemmelse, så alt i alt det var i sandhed en positiv dag vi var med til. Vi fik en stor bekræftelse på det gamle ordsprog om ”glæden ved at give”, og jeg syntes stadig at kunne erindre Mester sige, ”at det var nok ikke sidste gang at Knud Lavard valgte denne løsning”

På RT Knud Lavards vegne

Br. Jan E. Hansen

 

 

 


 

   

Nyheder:
 
Tilmeld RSS nyheder

 


 

 

Copyright 3dhuset.dk