Forside

Om Tempelridderne

Ordenens Lov

Templer og Udposter

Ordenens ledelse

Intern

Nationale sider

Kontakt os

Diverse

Hvad er stort og småt?
At stemme sindet
Rigshospitalet
Indlæg i RT Knud Lavard Tempel
Hvem er Tempel Ridder

 

 





Indlæg i RT Knud Lavard Tempel

TEMPEL RIDDER

For flere hundrede år siden opstod en forestilling om, at Tempelridderne var ypperstepræster i en før kristen okkult religion. Det eftermæle har de virkelige Tempelriddere, der sloges for det Hellige land og deres sjælefrelse, ikke fortjent, da de var Pilgrimmenes beskyttere.

Dermed sikret de sig herredømmet over en række af kristendommens helligste steder, heriblandt Gravkirken. Men der gik ikke mange år, før det blev nødvendigt at sikre de mange pilgrimme, der nu strømmede til, beskyttelse mod røvere, der så et let bytte i de ubevæbnede rejsende. Derfor grundlagde en gruppe franske riddere i 1119 en ridder- orden, der kunne overvåge de farefulde ruter til og fra Jerusalem. De fik deres hovedkvarter på Tempelbjerget i Jerusalem, hvor Salomons tempel stod, og det var gennem forbindelsen til dette sted af betydning for jøder, kristne og muslimer, at deres orden fik navnet Tempelherreordenen, De aflagde løfter om fattigdom, kyskhed og lydighed, og i 1129 blev ordenen stadfæstet af paven.

Det er historien om denne ordens storhed og fald, som den engelske forfatter Piers Paul Read fortæller i sin seneste bog. Og han gør det med et engagement, der rækker ind i vor egen tid. »Tempelridderne var en multinational styrke, der forsvarede den kristne verdens orden,<< skriver han og vil gerne have os til at forstå, at de, der tog del i kampen for Det Hellige Land, ikke blot var tilskyndet af eventyrlyst, men at oprigtig Gudsfrygt spillede en afgørende rolle for den enkelte stridsmands beslutning og for det samfund, der støttede ham deri. Hvorfor skulle ellers selv besindige mænd drage af sted vel vidende, at mange døde på rejsen, længe inden fjenden kom inden for synsvidde?

På den mellemøstlige krigsskueplads blev tempel riddernes tilstedeværelse og indsats af langt større betydning end oprindeligt forudset. Kombinationen af klosterdisciplin og krigskunst jog ikke blot en skræk i livet på røverbanderne, men gav også ridderne medgang på slagmarken. De kæmpede mod muslimske hærførere som Nur ed-Din, mod den legendariske Saladin og mod de frygtede mamelukker. De byggede og bemandede talrige borge i Palæstina og Syrien, og tyvetusinde riddere, inklusive seks af ordenens treogtyve stormestre, døde i kamp eller fangenskab i løbet af ordenens knap 200-årige leve tid.

Det var dog ikke kun militært, at ridderne fik betydning. Som andre religiøse ordenssamfund modtog også Tempel herreordenen mange gaver og besad værdifulde ejendomme rundt om i Europa. Intet tydede på, at ridderne selv levede overdådigt, men de forstod at tage vare på deres penge og var i stand til at forstrække adskillige konger med lån. Og deres militære og politiske erfaring gjorde dem højt værdsatte som rådgivere blandt konger og paver, der vidste, at de også var til at stole på.

For Piers Paul Read er det vigtigt at fastslå, at en »orden« i middelalderen var mere end blot en organisation. Grundlagde man en orden, indgik der heri en forestilling om en social og offentlig funktion, således at dens medlemmer ikke blot blev medlemmer, fordi de fulgte et personligt religiøst kald, men også fordi de udfyldte en bestemt rolle i det kristne samfund. Men hvad sker der, når resten af samfundet ikke længere er indstillet på dette sammen spil?

I det tilfælde bliver ordnerne marginaliserede. fordrevet eller tilintetgjorte, og da Tempelherreordenen gik under, var det ikke, som man kunne forvente, i kamp mod islam, men i en strid med den franske konge. Med en bemærkning, der også tage sigte på vore dages samfund. skriver Read, at tempelriddernes »undergang markerer det punkt hvor kristendommens Stræben efter fælles bedste bliver underordnet nationalstatens interesser.«

Begyndelsen på enden for tempelridderne faldt sammen med muslimernes afgørende sejr i Det Hellige Land i 1291. Man sagde, at riddernes langvarige ophold i Mellem Østen havde fordærvet deres moral og forvansket deres idealer. I 1307 fængslede kong Filip den Smukke de tempelriddere, der opholdt sig i Frankrig, og under stærkt pres fra Filip indledte pave Clement V en kirkelig proces imod dem. Ridderne blev anklaget for kætteri og for homoseksualitet, og mange tilstod under tortur alle l forbrydelser og frafald fra troen. I 1312 blev ordenen opløst ved paveligt dekret, men det er påfaldende, at paven aldrig fordømte ordenen som sådan på trods af, at dens stormester Jaeques de Molay og snesevis af menige riddere blev brændt på bålet.

Hvad blev da tempelriddernes eftermæle? Inkvisitionens anklager om magi og forestillingen om, at de i kontakten med jødiske og muslimske lærde havde tilegnet sig al orientens ældgamle visdom, fik et fast greb i både læg og lærd i de følgende århundred. Det er en tanke som blandt frimurerordnerne har taget til sig og ført frem til vor tid ved at postulere- en forbindelse mellem Tempelherre og frimurernes egne højeste grader Men er det et eftermæle, den har fortjent.

Piers Paul Read prætenderer. Ikke at være faghistoriker Han er skønlitterær forfatter og ved, hvordan han skal bruge nye og ældre forskning til at oplyse os andre. Han ski1drer levende tempelriddernes politiske og økonomiske opstigning, deres blodige strid med Islam, og den kyniske tilintetgørelse af ordenen. Hans ærinde er de virkelig tempelriddere, der sloges for Det Hellige Land og for deres sjæls frelse. Deres historie minder os om, at grundlaget for vor kultur er en fælles. Europæisk erfaring båret af kristendommen, og at denne virkelighed var værd at forsvare.

Dette er Reads pointe til en verden, der også i dag er vidne til konfrontationer mellem kristne og Muslimer overalt på kloden, og i hvilken Jerusalems internationale status fortsat er uafklaret Næsten 700 år efter tempelridderne er den hellige grav stadig ikke velforvaret.

Der er brødre i vor Orden, som gør sig til talsmand for, at vor Orden har forbindelse eller ligefrem stammer fra den gamle og for længst opløste Tempel Ridder Orden. Nogle af disse brødre kan ikke forstå, at der brødre i DHR, som ikke forstår dette.

Jeg har været medlem af DHR i seks år indtil august 2004, og jeg må erkende, at jeg er en af de brødre i det DHR, som ikke forstår denne påstand � moske fordi forbindelsen ikke har været der.

Den gamle Tempel Ridder Orden blev opløst flere hundrede år før vores Orden blev stiftet. Den gamle Tempel Ridder Orden blev opløst fordi den blev forbudt af Paven, og mange Tempelridder blev dræbt under kamp eller blev eller brændt på bål, blandt andre Ordens Stor Mester.

Samme brødre påpeger også, at vor manglende tilgang af nye brødre til vor Orden skyldes Ordenens afholdsløfte.

Enhver, som søger ind i vor Orden bliver gjort bekendt med dette løfte, og kan man ikke leve med det, må man sige nej til optagelse hos os. Der findes andre lignende Ordener uden afholdsløftet. Afholdsløftet i vor Orden er netop en del af Ordenens særpræg.

Vi må stoppe den diskussion om afholdsløftet eller ej, for det er spild af tid, idet det er grundfæstet i Ordenens lov � ikke den almindelige lov � men i Ordenens grundlov, hvor af det fremgår, at Ordenens grundprincipper ikke kan ophæves eller ændres.

I år 2005 fremkom der en rapport fra Professor Robin Room, Center for social Research om alkohol i Stockholm som fastslår, at alkohol skader lige så meget som rygning og koster lige så mange leveår som rygning.

 

REDEGØRELSE FOR TEMPELRIDDER-ORDENEN.

 

Vi har haft Lejlighed til at erfare gennem Studiet af Menneskehedens historie, lige fra de ældste Tider og op til vore Dage, går der en ganske bestemt Tanke ligesom en rød Tråd gennem hele Udviklingen og har ofte i høj Grad særpræget denne.

Aldrig, selv i de allermørkeste tider, er denne tanke, denne idé, bukket under i Kampen. Altid har der tilbage efter hver Syndflod været ulmende Gnister, der har tændt Bål, som syntes at skulle kunne oplyse hele verden. Utallige er de Stridsmænd, der har blødt for Broderskabstanken; men for enhver, der er faldet, har der stillet sig nye, og under mangfoldige Former og Sammenslutninger, der har haft Broderskabstanken som bærende Grundprincip for deres Virksomhed, er Tanken båret frem fra Slægtled til Slægtled.

Jeg vil ikke nævne mange Navne. Fra Historien vil, flere være os bekendt. Jeg skal derfor indskrænke mig. til at nævne to af de Ordener der i Nutiden er mest kendt: �Frimurer Ordenen� og �Odd Fellow Ordenen�

Det er fra disse to Ordener, at �Tempel Ridder Ordenen� stammer, idet der i Begyndelsen af forrige århundrede i U.S.A. fremvoksede en stærk Afholdsbevægelse, der særlig fandt Tilhængere i mange Frimurerloger. Da man dog ikke her kunde gennemføre den Tanke at kræve personligt Afhold af Brødrene, besluttede mange af dem at danne en Frimurer-Organisation, hvor Løftet om personlig Afhold var et af Broderskabsløfterne

Således opstod da en fly Orden med navnet �Knights of honour�, Ærens Riddere, og Medlemmerne kaldtes, �Knighttemplars�, Tempelriddere. Grundlaget for Ordenen, dens Ceremonier, Tegn, Symboler, Ritualer m. m. fulgte med fra Moderorganisationerne.

Foruden Afholdsspørgsmålet var der imidlertid også et andet Spørgsmål, der i næsten ligeså høj Grad bidrog til denne Adskillelse. Den inderste Kerne i Frimurernes og Odd Fellow'ernes Arbejde er jo Broderskabstanken, men det har også altid været sådan, at det kun har været den forholdsvis velstillede Mand, der har kunnet deltage i deres Arbejde; det har nærmest været en Overklassebevægelse, der kun i ringe Grad har �taget Sigte på at føre sine Ideer til Bunds i Befolkningens Dette havde imidlertid den ny Orden til Hensigt. Den fik i langt større Grad Lejlighed til at få Tag i hvert Fald i Middelstanden, og på Grundlag af Afholdsprincippet var det, at den mægtige, verdensomspændende Good-Templar-Bevægelse rejste sig. idet det var Mænd fra �Knights of honour�, der dannede de første Good-Templar-Loger og organiserede G.�T. -Ordenen på �Knigths of honour�s Grundlag.

Tempel Ridder Ordenen ikke noget Afholdsselskab og ønsker heller ikke i nogen som helst retning. at få Præg som et sådant. Den er et Broderskab, der vil søge at fremelske alt det gode og ædle hos Mennesket, få Mennesket til at se Livet i den rette Belysning og derved gøre Livet så lyst og skønt for det som muligt. Derfor er det nødvendigt at bekæmpe det onde her i Verden, som gør Livet råt og uskønt. Vi vil opdrage frie, retskafne, rettænkende Mænd, og derfor må vi bekæmpe alt, hvad der gør et Menneske ufrit, lastefuldt og lavttænkende, og derfor må et af Broderskabsprincipperne nødvendigvis være Ædruelighed, men ikke alene Ædruelighed overfor Alkoholspørgsmålet, men i alle Livets Forholde Vi vil lære Mennesket at kende sig selv, at prøve sig selv, at hævde sig selv, for derigennem at kunne sætte det i Stand til også at hjælpe andre frem ad Vejen til Livsglæde og Livslykke.

Dette Mål søger vi at nå gennem de 7 Lærergrader, der danner ligesom en fortsat Række af Klasser i en Skole. Det er desværre ikke givet alle at gennemløbe den hele Udvikling, men vore Bestræbelser er stadig rettet imod, at dette kan ske.

 

FSM Jørn Hertel

 

Nedenstående indlæg blev bragt i TR bladet 05/2001- og er her gengivet med tilladelse af forfatteren....


Vigtige bestanddele i en Tempel Ridders liv.

Vigtige bestanddele i en Tempel Ridders liv og karakter, som egentligt ikke er selvvalgte karakteregenskaber, men egenskaber, som bør kendetagne enhver sand Tempel Ridder - muligvis de største - når det drejer sig om bestanddele af den menneskelige karakter, nemlig sandhed og mod, samt udholdenhed.

Ord, som i Ordenens væsentligste betydning, udfør en ægte mandig karakter, om man blot forstår at leve op til dem.

Vi skal ganske kort se lidt nærmere på disse, som nogen har kaldt sjælsstyrkens tegn.

Tal sandhed er det første. En mands ord må være til at stole på. Vi har vel alle mere eller mindre en kamp at kæmpe her. Ingen kan sikkert sige sig fri for af og til, at have omgået sandheden lidt letfærdigt. Det kan være farligt, for den rammer som regel tilbage på et tidspunkt, som en boomerang.

Mange laver lidt om på det de siger, pynter måske lidt på det sagte, eller overdriver lidt, for til sidst selv at tro på deres egne tilføjelser, og kan efterhånden ikke se forskel på sandhed og usandhed.

Der er lejligheder, hvor der skal fortælles en historie, og for at gøre den interessant er det en selv, der har oplevet den, selv om et ikke er helt i overensstemmelse med sandheden.

Det hænder også, at man har lovet at gøre et eller andet for nogen, men ikke får det gjort på grund af, at man ikke har nået det, eller af ulyst. når der så bliver spurgt efter det, siger man, at man har glemt det. Ikke helt sandt.

Vi kender også situationen, hvor det en dag ringer på døren og udenfor står en ældre slægtning eller bekendt, som vil aflægge et årligt pligtbesøg, men som er ret ubelejligt.

Alligevel bryder vi ud i hjertelige velkomstord som: "Er det virkelig dig, og så netop i dag - kom dog indenfor". En ikke særlig velment velkomst, og slet ikke i takt med sandheden.

Ovenfor anførte karaktertræk underminerer et menneske.

Det er vel nok værd for en Tempel Ridderbroder at tænke på. Mon vi ikke alle har haft en rem af huden ind imellem?

Der vindes mennesker, der præges af en vidunderlig sanddru natur lige fra fødslen af - til stor forsmædelse for mange - men som et lysende eksempel for deres omgangskreds, men sådanne har nok også haft deres kampe.

Sådanne bør vi som Tempel Riddere søge af efterligne, idet vi skal være mænd af ære med en fast karakter. "Tænk og tal sandt". Ja tænk sandt - mere klart kan det vel ikke siges.

Man fristes måske undertiden til, at stå i et bedre lys overfor andre mennesker, end man måske selv synes at man gør. Man forsøger at give det udseende af, at man er mere end man i virkeligheden er.

Hvis man forsøger dette, er det en brist i en karakter - ikke mindst, hvis man forsøger at lukke øjnene for sine egne fejl.

At prøve sig selv, eventuelt hver aften, efter endt dagsgerning, ligesom gøre op med sine handlinger. Det er en af vejene til at blive en virkelig gesandt: "Kend dig selv".

Man skal kunne stole på en mand, og det skal være som vi siger og mener, at en Tempel Ridder skal være praktisk, og kan vejlede andre. En mand, der i ordets egentlige forstand, der ved hvad han siger og gør. Han beviser sin teori i praksis, og skal vi finde et eksempel, som det er værd at gå og høre Han - Den Store Mester - lægger megen vægt på, at et menneske er af sandhed og det vil igen sige, at handle efter det som er ret og sandt.

Det er sådan vi som Tempel Riddere skal nå at blive, og det giver netop det mod, som er det andet kendetegn for en retlinet karakter. Sandhed og mod skal kendetegne vor hverdag, og vise hvad vi står for.

En sådan modig person er også den, der vil være sine fejl bekendt, og vedgå dem, og kan sige, at der er ting han ikke magter. Også i disse spørgsmål betaler det sig at være sand.

Et gammelt ord siger: "Den der har mod, har indflydelse".

Så står vi da overfor det sidste, et af de måske vigtigste bestanddele for vort tempelliv, nemlig udholdenhed.

Som sandhedens budbærer, der med glød i hjertet kæmper for det godes sejr.

Også når det gælder Tempel Ridder Ordenen er det desværre ikke udelukket, at en eller anden kører fast på vejen.

Udholdenhed er en af de dyder, som kan betegnes som ægte mandighed. Når det gælder det rent fysiske område, som manuelt arbejde, da er det selvsagt af den største betydning, at man er væbnet med udholdenhed, og ikke giver op på halvvejen.

Vi kan ikke nok minde hinanden om udholdenhed, for udholdenhed er en nødvendighed. Der er sikkert inden af os, der kan sige sig fri, når det gælder mørke og tunge tanker, hvor der undertiden kan være tider, hvor man synes næsten ingen kan hjælpe os, og der sker da undertiden desværre også dette, at en broder bliver borte fra Templet gennem kortere eller længere tid og måske endda ikke vender tilbage, eller der i længere tid ikke er nogen tilgang af nye brødre, så vi ikke kan holde stort medlemstal, men må konstatere direkte tilbagegang.

Man stiller så spørgsmålet: "Er der nogen vej frem?" - eller kan vi ikke lige så godt holde op først som sidst, ja mange kan måske tænke sådan, men det må ikke være en tankegang hos en Tempel Ridderbroder.

Når en Udpostlærling eller Tempel Ridderbroder har gjort bekendtskab med sandhedens lys, og gennem kortere eller længere tid er gjort bekendt med, hvad det står for, da må vi som sande budbringere være væbnet med udholdenhed.

Lad os da som Tempel Riddere stå fast på sandheden. Det giver os mod og udholdenhed og er karakterbringende. Lad os ikke anfægtes af noget negativt udefra, men stå fast i arbejdet for vor Orden - også fremover.

Det samarbejde, som skal gøres af dig og mig, og som kræver at blive udrettet, er et arbejde for sandhed og ret - et arbejde, der tåler dagens lys. Et arbejde gjort af mænd af ære, målbevidste, modige og udholdende Tempel Ridderbrødre.

Min broder: "Kend dig selv".



Jørn Hertel SM
 

 

 

 

 

 

   

Nyheder:
 
Tilmeld RSS nyheder

 


 

 

Copyright 3dhuset.dk